Lidt nyt fra Stutteri Fruerlund

Den 4. maj 2024 fik vi jo et dejligt hingsteføl efter Blue Hors Bondo. Hoppen gik 1 måned og 1 uge over forventet termin, men alt gik heldigvis fint. Vi har senere solgt 50 % af føllet Fruerlunds Bono til Vibeke Vestergaard Madsen, som vi jo allerede “deler” Søholms Monti med.

Fruerlunds Zophia blev kåret i det tyske Hannoverranerforbund og kom i Hauptstutbuch, og samtidig blev føllet chippet. Blue Hors Bondo er ikke kåret i Danmark nemlig, da den blev syg på det tidspunkt.

I november købte vi så en legekammerat til hingsten Fruerlunds Bono. Den er fra stutteri Lipas Horses, og hedder Lipas Bentley. Et rigtig dejligt hingsteføl. De to går nu og hygger sig sammen i løsdrift.

Vores unghest Klok´s Zilhuett kom i tilridning hos Stald Sekær i august, og pr. 1/11 overtog Vibeke Vestergaard Madsen den – med henblik på uddannelse og meningen er at den nok skal sælges med tiden. En utrolig cool hest at ride på iflg. Vibeke.

Pr. 1/11 kom Søholms Monti så også til Stald Sekær og er blevet tilredet. Den skal også videre til Vibeke, men først pr. 1/3. Den er halvbror til Fruerlunds Zophia og til Fruerlunds Mr. Hot. Det er lidt sjovt, at vi avlede det første føl på Daylight Klint og købte det sidste føl denne dejlige hoppe fik.

Fruerlunds Zophia går nu herhjemme og hygger sig på pension, måske kan det blive til lidt rideture til foråret, men den skal ikke på rideskole mere i hvert fald. Det er så dejligt at have dem herhjemme.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *